Den øvre del af Kystvejen lukket af sne

Der blev skrabet sne i Eskov i går torsdag med gummiged/sneplov, så vejene var farbare.

Siden da er vinden taget til og snefygning har lukket den øverste del af Kystvejen. To biler har allerede siddet fast i sneen, så assistance var nødvendig.

Med udsigt til fortsat stærke vinde resten af dagen samt i morgen, må vi konstatere, at vi må bøje os for naturens kræfter. Det giver ikke mening (men omkostninger) at få en gummiged/sneplov til at holde Kystvejen ryddet i dag og i morgen. Forvent derfor, at Kystvejen er spærret af sne de næste dage.