Historie
I bogen ”Danmarks større gårde” fra 1961 beskrives Eskovgaard nogenlunde således:
Gårdens samlede areal udgør 103 tdr. land (57 ha), der fordeler sig således: ager: 80 tdr. land (44 ha), skov 7 tdr. land (4 ha), eng 14 tdr. land (7 ha) samt have, gårdsplads m.m. 2 tdr. land (1,25 ha). Hartkorn ca. 7 tdr. land.
Agerjorden, der ligger samlet ved gården, består af god muldjord på lerunderlag. Terrainet er bakket, kultur og gødningskraft særdeles god. Der er drænet overalt, hvor det er tiltrængt. Skovens bevoksning er nåletræ. Engen er dels strandeng langs Limfjorden, dels god græsningseng umiddelbart syd for gården.
Jagten på Eskovgaard er god, der er en passende bestand af harer og fasaner, normalt en fin andejagt og der forekommer råvildt.
Hovedbygningen, der ligger nord for haven, er opført i 1895 og moderniseret og restaureret i 1959. Den rummer en god og hyggelig lejlighed med nutidens bekvemmeligheder.
Laden er fra 1872, svinestalden fra 1890, kostald og maskinhus er opført i hhv. 1915 og 1958; det er solide, grundmurede bygninger med fast tag, velindrettede og meget velholdte. Gården, der drives kvægløst, er fuldt mekaniseret.
Eskovgaard er en gammel gård, der tidligere hed Skovgaard. Den ejedes omkring 1800 af Jens Eskov, der gav gården sit eget navn. Den ligger meget naturskønt i et dalstrøg ud til fjorden og med udsigt over mod Himmerland.
Jeg vil vove den påstand, at bogens forfattere er fejlinformerede, idet der i Claus Skaarups slægtsforskning findes en Jens Pedersen Qwist, som ejede og boede på Eskovgaard på det tidspunkt.
Jens Pedersen Qwist blev gift ”den 2-9-1759 i stuebryllup på Gaarden Eskov”.
Navnet Eskov findes altså allerede i 1759. (Irene Rosenberg)
Peter Uhrhammers tid på Eskovgaard
Peter fortæller at Eskovgaard er en gammel selvejergård.
Han købte gården i 1959 af Holger Hedegaard, som en tid blev boende i den ene ende af stuehuset.
Peter blev gift med sin Kirsten i september 1959.
Der skulle holdes andendagsgilde 14 dage efter hos Peters forældre. Det var en travl tid og Kirsten ville køre på markarbejde efter middag, så Peter kunne hvile sig lidt. Da Peter senere gik ud for at finde Kirsten, fandt han hende liggende under den væltede traktor. Straks ringede han til Falck og tilkaldte også nogle naboer. Han forsøgte selv at løfte traktoren med en donkraft – men der var desværre ikke noget at gøre. Dengang var det desværre ikke almindeligt med styrtbøjler på traktorer. Ambulancen var den første på stedet, men ingen kunne gøre noget inden kranvognen ankom. Den tragiske ulykke kostede Kirsten livet.
Peter solgte i 1963 gården til Konsortium København, som udstykkede jorden til sommerhuse.
Peter blev boende på gården til 1965, og da han forlod den, stod alle bygninger der stadig.
Peter Uhrhammer har et godt bud på, hvorledes navnet Eskovgård er opstået:
Tidligere navn: “Skovgaarden”
Egnens dialekt: “Æ – Skovgoer”
“Eskovgaard”
“Eskov”
På kortet her fra 1917 kan man se, hvor den gamle vej gik ned til Eskovgård.
Et par år senere stod følgende i avisen.
Eskou i Floutrup forfalder.
De eneste, som har haft interesse i at færdes omkring den nedlagte gård Eskou i Floutrup, er åbenbart nogle unge mennesker med trang til rudeknusning. Den kønne gamle gård blev for et par år siden købt af et københavnsk konsortium, som siden har udstykket jorden til sommerhuse. Man lover at lave Jyllands største eksklusive sommerhuspark, og de første 15 grunde er solgt. Der er lagt veje an og ført vandledninger fra en boring næsten 2 km fra grundene. Nu kan grundejerne søge byggetilladelse. En af dem har allerede beplantet sin grund og sat et villatelt op. Man regner med, at de første huse kan bygges til efteråret.
Den gamle firelængede gårds skæbne er stadig ukendt. Mens vandet trænger gennem stråtagets huller og fremmer forrådnelsen i loftbjælkerne, fyger vinden gennem rudehullerne og gør sit til at få huset til at se forfaldent ud.
Udhusene står endnu godt, det har tidligere været sagt, at de skal bruges til oplagsrum for sommerhusejernes både. Der er også luftet planer om at restaurere stuehuset og lave en stor kiosk og bolig for bestyreren. Der er i hvert fald plads til det.
Omkring 1983/84 er der igen et stykke i avisen.
Eskovgård skal væk.
Ruinerne af Eskovgård i Nordsalling skal nu helt væk. Grundejerforeningen ”Eskovgård”, der repræsenterer sommerhusejerne i Eskov Strandpark, har udbudt nedbrydningen i licitation, og arbejdet skal være afsluttet senest 1. januar.
Eskovgård var engang en statelig firelænget gård, men i de sidste mange år har den ligget som ruin. Den er livsfarlig at færdes ved og i, men de mange børn i sommerhusområdet synes, at det er evig skæg. Grundejerforeningen har længe ønsket at få fjernet den farlige legeplads, men først nu er mulighederne til stede.
For godt 50.000 kroner har grundejerforeningen købt gården af brødrene Bådsgård, Skive, der tidligere ønskede at lave gården om til fritidscenter og indkøbsmarked for Eskov Strandpark. Dette projekt blev imidlertid for dyrt, og planerne blev opgivet.
Allerede for 3 år siden fik grundejerforeningen tilbudt bygningerne. Dengang for 20.000 kroner, men det fandt en generalforsamling i foreningen var for dyrt. Denne tøven har nu kostet foreningen hen ved 30.000 kroner, plus omkostningerne ved at få husene fjernet.
Licitationen drejer sig kun om gårdens udlænger – to kohuse og en lade.
– Vi vil udlægge området som et grønt område for hele parken, siger grundejerforeningens formand, Pauli Bechmann, Møldrup. Vi har fået tilladelse fra fredningsmyndighederne til at fjerne husene, der havde en vis værdi på grund af nogle gamle bjælker i laden.
Vagn Knudsen fra Junget, har i maj 1995 nedskrevet følgende historie til Lokalhistorisk Arkiv i Thorum:
Urhøjene 1940 – 1945
Om tyskerne kom til urhøjene i 1941 eller 1942 husker jeg ikke.
Der havde været en del snak om, at tyskerne ville oprette en lyttepost på en af højene i Junget eller Floutrup. Vi der boede tæt på urhøjene, ønskede det blev i nabokommunen.
En aften i et af ovennævnte år, kom nogle generatordrevne lastbiler med barakker leveret som samlesæt. Da det var umuligt at køre op til højene, blev det lagt af nede ved vejen og senere kørt op med hestevogn.
I begyndelsen gik vagtposterne på højene ude i det fri, uden læ og med en kikkert om halsen.
Senere blev der opsat et skilderhus med vinduer hele vejen rundt og en større kikkert på stativ blev anskaffet. Et nedgravet afløbsrør brugtes til samtaler mellem vagtpost og vagtstue. Telefonforbindelsen gik ikke over Junget central, men over Floutrup/Risum antagelig direkte til Nykøbing eller Hanstholm.
Soldaterne lavede selv den ophøjede sti fra vejen og op til højene, der grundet den fedtede lerjord, blev belagt med blåmuslingeskaller. I Junget mærkede vi ikke meget til at tyskerne var der. Grunden var nok, at de købte deres varme mad på pensionat i Floutrup og derfor gjorde deres indkøb i butikkerne i Selde.
Jeg var ikke på egnen i 1945, men barakkerne blev hurtigt flyttet og antagelig anvendt i flygtningelejrene.
Angående billedet af flaget på urhøjene, var det Kresten Jepsen (Kræn fisker), der var på Bundgaard den 5. maj 1946 og syntes at årsdagen for befrielsen skulle markeres. Han lånte et flag af ungdomsforeningen og plantede det på højen, hvor brystværnet af græstørv endnu ikke var fjernet, som det ses på billedet (billedet kan ses på Lokalhistorisk Arkiv i Thorum)
Søndag den 5. Maj 1946 kom jeg hjem til mine forældre, der boede Floutrupvej 32, det første jeg så, var flaget på urhøjene, noget jeg aldrig havde set før, så derfor gik jeg op og fotograferede.
Det er ovenfor nævnt at brystværnet ikke var fjernet, skyttegraven på den anden høj var heller ikke jævnet ligesom grunden, hvor barakkerne lå ikke var planeret. Udgravningerne i højene blev jævnet og området omkring højene planeret i sommeren 1946.
