Legepladsen
I Eskov Strandpark har vi en dejlig legeplads, der er placeret tæt på skov og vand.
Her er mulighed for aktiviteter for både store og små, unge og gamle og fra området kan man samtidig nyde den pragtfulde udsigt ud over Limfjorden.
Legeredskaberne er lavet til børn og bedes kun benyttet af børn.
Legepladsen blev renoveret i 2016 og fremstår velholdt og moderne.
Der er klatreborg med mange muligheder f.eks. for at kravle, klatre eller rutche. Desuden er der gynger, samt vippe og karrusel. Alle legeredskaberne er desuden godkendt af Dansk Teknologisk Institut (DTI).
Ud over legepladsen er der en petanque bane samt en trævæg med basketkurv og mulighed for boldspil mod mur.
Endvidere en stor græsmark, hvor vi har opstillet 2 hånd-/fodbold mål med net samt en bane med et net til volleyball, hvor man med lidt god vilje også kan spille tennis eller badminton, hvis vinden ikke er for kraftig.
Alt i alt er det et fint område med gode muligheder for aktiviteter for børn, voksne og hele familier.
Ophold og leg sker på eget ansvar.